Gnaver i næsten alt
Rotter har et par kraftige fortænder i både over- og undermund samt tre knudrede kindtænder i hver kæbehalvdel. Mellem fortænder og kindtænder er der et stort mellemrum, da rotter ikke har hjørnetænder.
Fortænderne er udformet som et sæt kraftige mejsler med et hårdt, ydre lag af orangefarvet emalje. Alt hvad der kan ridses med en kniv, kan rotter gnave i.
Det er ensbetydende med, at de kan gennemgnave alle materialer, der er blødere end jern. I vores omgivelser gnaver rotter meget gerne i kalksten, mursten, aluminium, zink, bly og plastmaterialer. Rotter kan ikke gnave i beton, som er støbt i det rette blandingsforhold.
Dårlig beton bliver undertiden afsløret ved, at rotter har kunnet gnave i den. Uglaserede betonrør i kloakker vil normalt kunne modstå rotters gnav, men med årene kan sådanne rør mørnes ved påvirkning af de væsker, der ledes gennem dem. Er der først skabt et blødt punkt i et sådant rør, vil rotter kunne gnave sig igennem.
Rotter kan være inficeret med en lang række bakterier og vira, som kan forsårsage sygdomme hos mennesker og husdyr. Her omtales blot nogle få af de infektioner, som har større betydning i Danmark.
Weils syge
Weils syge skyldes en Leptospira-bakterie, som findes i rotten. Der er tale om en zoonose, dvs. en sygdomsfremkalder, der har reservoir i en dyreart og kan smitte mennesker, mens der ikke sker smitte mellem mennesker. Rotten kan være inficeret med Leptospirauden at virke syg, men den udskiller bakterien med sin urin. I vandigt miljø med en pH-værdi tæt ved det neutrale kan bakterien trives et stykke tid, og mennesker kan derfor inficeres, når de kommer i kontakt med vandet. I Danmark findes den største smitterisiko ved dambrug og i kloakker, hvor der oftere er rotter, og hvor vandet har en gunstig pH-værdi. Mennesker, som har arbejder sådanne steder, har altså en risiko for at blive infiveret med Weils syge.
Simpel beskyttelse af huden kan i mange tilfælde forhindre en infektion. Weils syge kan være dødelig for mennesker, hvis behandling ikke indledes i tide med et passende antibiotikum. Oplysningskampagner om risikoen og om den relativt nemme måde at beskytte sig på har betydet, at der kun er få sygdomstilfælde i Danmark, i gennemsnit ca. 12 om året. Af og til forekommer dog mindre udbrud som fx. i 2004 med hele 33 tilfælde.
Salmonella og Campylobacter
Salmonella og Campylobacter er bakterier, som kan give voldsomme maveinfektioner hos mennesker og dyr. Der er mange forskellige typer af disse bakterier, hvoraf nogle giver meget alvorlige symptomer med især diarré, mavekramper, opkastninger og feber. Disse bakterier findes bland produktionsdyrene i landbruget. Ikke mindst fjerkræproduktionen har været en kilde til infektioner hos mennesker, der kan inficeres ved at spise utilstrækkeligt tilberedte produkter. De inficerede dyr udskiller bakterier med afføringen. Det gælder også rotter, som derved kan medvirke til at sprede bakterierne i det område, hvor de færdes og lægger deres ekskrementer. Det årlige antal registrede tilfælde af infektioner af enten Salmonella eller Campylobacter har i de seneste år ikke overstedet 4000-5000, men det reelle antal regnes for at være 10 til 20 gange større.